af

Stormvarsel over Europa

Vi udsender hermed stormvarsel over Europa for 2017. I en kommende række af korte, skarpe, men balancerede indlæg giver vi vores bud på stormens styrke – fra vindstille til orkan. Vi gør det ved hjælp af en række indikatorer – ofte en for hvert indlæg. Det er på høje tid at nogen sætter den daglige nyhedsstrøm i perspektiv. Et perspektiv, der er begrundet så læseren kan være enig eller uenig. Med indikatorer, der også inddrager de forhold, der er helt afgørende, men som normalt befinder sig under radaren i nyhedsbilledet. I det næste indlæg røber vi, hvor på skalaen, der går fra 0 (vindstille) til 12 (orkan) vi sætter den politiske vindstyrke i februar. Den vil så blive justeret op eller ned som udviklingen former sig.

Du er velkommen til at kommentere, korrigere og foreslå.

I 2015 udsendte vi en lille bog Den danske Revolution – 2015. Vi var tidligt ude, men som fremtidsforsker rammer man i bedste fald trenden, men misser ofte årstallet. Trenden var rigtig, men ikke årstallet. Denne gang er perspektivet europæisk, men også dansk. 2016 var desværre præget af min alvorlige sygdom, som var vigtigere end verden udenfor. Den er nu overstået og vi kan igen vende blikket ud ad.

Rolf Jensen, Cand.scient.pol. fremtidsforsker og Birgitte Asmussen, kontorassistent og psykoterapeut

Leave a Reply

XHTML: You can use these tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>