I §69 i valgloven står der at blanke stemmer er ugyldige. Ved det seneste folketingsvalg var der næsten 30.000 mennesker, der stemte blankt. Blanke stemmer er udtryk for en tilslutning til vort folkestyre, men samtidig en melding om at man ikke kan støtte nogen af de kandidater, der står på sedlen. Det anses som en borgerpligt at stemme og det gør man når man stemmer blankt. Men er det også en borgerpligt at stemme på dem der står på sedlen? Det synes valgloven åbenbart.
Til trods for ugyldigheden tælles de blanke stemmer med, når stemmeprocenten opgøres. Så lidt gyldige er de så alligevel. Valgloven vil have at vi skal sætte kryds ved en eller anden kandidat. Det er ikke i orden. Derfor må vi anmode om at blanke stemmer gøres gyldige når der i Folketinget skal diskuteres ændringer i valgloven den 30. marts. Det handler om at 30.000 demokratiske holdninger skal respekteres. Af hensyn til folkestyret.